Anne Kathrine Kirk Bebe

Organisationskonsulent

  • Psykolog, cand.psych. fra Aarhus Universitet
  • 5 års konsulenterfaring med organisationsforandringer og lederudvikling
  • Projektledererfaring og certificeret i PRINCE2
  • Undervisningserfaring bl.a. fra Aarhus Business College

Anne Kathrine er uddannet erhvervspsykolog med stor interesse for motivation og ledelse. Derfor er hun særlig optaget af, hvordan menneskets drivkraft og forskellige interesser kan spille konstruktivt sammen. I sit arbejde stiler Anne Kathrine efter at få sine kunder til at shine og skabe udviklingsmæssig progression hos både individer og i grupper. Med blik for de interpersonelle processer arbejder Anne Kathrine nærværende og i dybden med lige netop det, der er af betydning.

Som konsulent er Anne Kathrine energisk og tillidsvækkende. Hun bestræber sig på at skabe meningsfulde dialoger og invitere til ærlighed, hvilket gør hendes samarbejdsstil effektiv og autentisk. Hun har stor erfaring med ledersparring og varetager individuelle coaching- og udviklingsforløb.

Anne Kathrine har tidligere stået i spidsen for store strategiske organisationsforandringer som HR-konsulent hos Rigspolitiet, hvilket også har givet hende erfaring med strategisk arbejde i forhold til implementering af ledelsesgrundlag baseret på leadership pipeline. Yderligere har hun i en årrække arbejdet med stresshåndtering og større lederudviklingsforløb.

Anne Kathrine er en forskerspire og hun er derfor optaget af at berige sit arbejde med den nyeste forskning på det erhvervspsykologiske felt. Hun har passion for at bruge sin skarpe pen til at bidrage til forskningsfeltet med jævnlige publikationer. Samtidig er hun pragmatiker og altid optaget af, hvad der virker i den virkelige verden.

Som supplement til konsulentarbejdet varetager Anne Kathrine en intern rolle, hvor hun yder strategisk support for UKON’s ledelse.

Anne Kathrine er bosat i København og nyder storbyens puls og at løbe lange ture i de københavnske gader. Hun har en ambition om at blive en dygtig sejler, og dermed praktiserer hun effektivt samarbejde og tydeligt lederskab hver onsdag til sejlads.

Kontakt

+45 22 94 17 23
akb@ukon.dk

Tilbage til: Konsulenter