UKON på Academy of Management i Atlanta, USA

aom-atlanta-2017

UKON er checket ind på verdens største ledelseskonference, Academy of Management, i Atlanta og har allerede bidraget med en workshop med temaet; magt og grænsekrydsende ledelse i den offentlige sektor.

aom_2På workshoppen præsenterede vi en række praksisperspektiver på, hvordan man kan håndtere de to organisatoriske fænomener. Fokus blev særligt rettet mod den praksis, der udvikler sig i spændet mellem organisatoriske faggrupper og afdelinger, og hvilken afsmittende effekt kvaliteten af grænsekrydsende ledelse har på produktivitet, jobtilfredshed og effektivitet.

Workshoppen var flot besøgt og ledelse på tværs af organisatoriske enheder blev med stor interesse fra de mange deltagere undersøgt, belyst og diskuteret. Interessen vidner om, at magtrelationer og grænsekrydsende ledelse er et vigtigt tema, der ikke kun optager danske organisationer, men som også er aktuelt på den internationale scene.

Tilbage til: Nyheder