Om os

pdf-ikon
Læs om vores ledelsestænkning, kurs, koordinering og commitment, i hæftet UKON – Human results

 

UKON er Danmarks førende konsulenthus inden for organisationspsykologi og ledelse. Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.

Gennem udvikling af både den personlige ledelse, ledelsesteamet og den samlede organisation, gør vi vores kunder i stand til at løse ledelsesmæssige udfordringer hurtigt og effektivt.

Det organisationspsykologiske fundament betyder, at vi integrerer arbejdet med strategi og organisation med udvikling af øget handlekraft hos de mennesker, der er organisationens vigtigste råstof.

Gennem 25 år har vi hjulpet store og små private og offentlige organisationer i Danmark og internationalt. På kontorerne i Aarhus og København er vi 20 højtuddannede konsulenter, der alle har solid erfaring som ledere eller konsulenter – og mange begge dele.

 

Som konsulenter …

… går vi seriøst, nærværende og ambitiøst til enhver opgave.

Vi sætter os grundigt ind i kundens behov, inden vi vælger tilgang.

Vores ambition er at skabe konkret udvikling og resultater. Organisationens reelle udfordringer og mål er på, jeres virkelige samarbejdsrelationer er på, den enkelte er på.  I udviklingsprocessen inddrager vi de metoder, teorier og erfaringer, der skal til for at skabe synlige og holdbare resultater.

Vi lægger vægt på at være fagligt skarpe og på forkant af vores felt – for vores egen og for vores kunder skyld. Det sker gennem UKON’s egen forskning, og gennem vores samarbejde med danske og udenlandske universiteter. Vi investerer mere end de fleste konsulenthuse i udvikling af vores kompetencer.

Se en video om vores ledelsestænkning, Kurs, koordinering og commitment: