Konflikter er drænende. De påvirker arbejdsglæden, udfordrer samarbejdsrelationerne og lægger beslag på dyrebar tid. Opgaveløsningen lider under konfliktens konsekvenser. Der er brug for effektfuld konflikthåndtering! – en afgørende kompetence i organisationer i dag, hvor mennesker i stigende grad arbejder sammen om komplekse og betydningsfulde opgaver.
Det betyder ikke at succeskriteriet er, ikke at have konflikter på arbejdspladsen overhovedet. Blandede følelser er næsten altid til stede, når svære problemstillinger med meget på spil skal løses af mennesker med forskellig faglighed, personlighed, rolle og interesser i organisationen. Konflikter og uenigheder har helt sikkert kraften til at spænde ben for samarbejdet, men indeholder på samme tid potentialet til at styrke gruppen – og resultaterne, hvis de håndteres fremfor negligeres. Organisationer er fulde af uklare mål, modsatrettede interesser, misforståelser, travlhed og pres, kluntet kommunikation, frustration og konkurrence. Så hvordan kan vi navigere i en virkelighed, der ikke altid er så harmonisk, som vi fortæller os selv og hinanden? De kan du blandt andet få flere svar på ved at læse om ”det møgbeskidte ledelsesteam” her.
Teamarbejde er svært. At arbejde som ledelsesteam er svært. Det synes mange. Men der er brug for forskellige synspunkter for at træffe gode beslutninger. Rigtig meget ledelsesforskning peger på, at diversitet er en vigtig vej til bedre resultatskabelse, og rigtig mange organisationer former i disse år diversitetsstrategier for at lykkes med målet om at diversificere arbejdsstyrken. Det gælder dog kun hvis organisationen formår at bruge den diversitet, der eksisterer i organisationen, så forskelligheden faktisk får gode vækstbetingelser og gives stemme. Men her er også grobunden for konflikt. Ofte konflikter relateret til sagen, hvor fakta, analyser og logikker kæmper, men heller ikke så sjældent konflikter som bliver personlige. Du kan læse mere om Task Conflicts og Relationship Conflicts her (Amy Edmondson, Too hot too handle).
UKONs syn på konflikter er, at de er nødvendige for at kitte teams og organisationer stærkt nok sammen. Stærkt nok til at lukke hullerne på tværs af adskilte afdelinger, der er afhængige af hinandens leverancer. Stærkt nok til at opbygge psykologisk tryghed. Stærkt nok til at levere excellente resultater. Et team vil udvikle sig til at kunne klare mere komplekse udfordringer og opleve stærkere commitment ved at turde arbejde med konflikthåndtering - og udviklingen af de kompetencer, det kræver.
De helt centrale kompetencer:
· At skabe et fælles situationsbillede – og udholde trangen til at simplificere og blive enige meget hurtigt.
· At skabe rum og tid til refleksion, så situationen ”køles” og perspektivtagning trænes.
· Evne til stille spørgsmål og undersøge spændinger
I nogle konfliktsituationer har konflikterne stået på så længe eller er af en sådan en karakter, at samarbejdet er brudt sammen og opgaven er blevet forsømt. Her kan det være nødvendigt at få en tredje part ind for at konfliktmægle i situationen. UKON har mange års erfaring i at hjælpe, når konflikten synes uløselig. Vores devise i arbejdet med konfliktmægling er at skabe en proces, der giver de implicerede parter et rum til at opnå vigtige erkendelser om dem selv og hinanden, så de udvikler deres professionelle virke og tager ansvar for den fælles opgave imens. I UKON møder vi også ledere og medarbejdere, som har brug for et individuelt sparringsrum, hvor et nyt perspektiv, en anderledes analyse eller et kig på den emotionelle side i situationen kan undersøges i en coachingsamtale.
At kunne undersøge og arbejde med konflikter er en kernekompetence inden for ledelse og en nøgle til at opbygge en robust og samarbejdende organisation. Konflikthåndterende ledelse indebærer, at man som leder og medarbejdere aktivt arbejder på at skabe et miljø, der er tilpas trygt til at uenigheder og uoverensstemmelser kan undersøges, kigges på i det åbne og bruges konstruktivt i stedet for at blive ignoreret eller undertrykt. Risikoen ved det sidste er at konflikter vokser i det skjulte, skaber alliancer, og dræner den energi, som ellers kunne være gået til fælles resultatskabelse. En leder, der er dygtig til konflikthåndtering, er i stand til sammen med de øvrige aktører at skabe en kultur, hvor medarbejdere og kollegaer føler sig trygge ved at udtrykke deres synspunkter, selv når de er uenige. Dette skaber ikke kun en mere åben kommunikationskultur, men fører også til bedre beslutningstagning, da flere forskellige perspektiver bliver tilgængelige og kan tages i betragtning.
Når konflikter håndteres, kan de omdannes til muligheder for læring og vækst, som styrker både individet og teamet. Desuden kan en gruppe, der mestrer konflikthåndtering, hjælpe med at forebygge, at konflikter eskalerer og bliver destruktive. Ved at fremme en kultur af respekt og forståelse, hvor uenigheder bliver set som en naturlig del af det daglige arbejde, kan lederen bidrage til at opbygge stærkere teams, forbedre samarbejdet på tværs af afdelinger, og i sidste ende skabe en mere produktiv og tilfredsstillende arbejdsplads. Effektiv konflikthåndtering i ledelse er et målrettet arbejde henimod at alle føler sig hørt og værdsat, hvilket gør flertydigheden som ofte er en del af realiteten, legitim, det understreger behovet for alles bidrag i komplekst arbejde og kan føre til øget engagement og bedre resultater.
For at blive mester i konflikthåndtering er det ikke nok blot at forstå teorien; det kræver også regelmæssig træning. Konflikthåndteringsøvelser giver dig mulighed for at afprøve og finpudse dine evner i et kontrolleret miljø, hvor du kan eksperimentere med forskellige tilgange og lære af dine erfaringer. Disse øvelser kan være designet til at efterligne virkelige konfliktscenarier, hvilket giver dig mulighed for at opleve, hvordan forskellige teknikker virker i praksis. Øvelserne kan omfatte rollespil, hvor deltagerne påtager sig forskellige roller for at forstå de forskellige perspektiver, der kan være involveret i en konflikt. Dette hjælper dig med at udvikle din evne til at analysere situationen, træne din indlevelsesevne og evnen til at se situationen fra flere vinkler. Derudover kan øvelserne inkludere teknikker til at forbedre din kommunikation, såsom aktiv lytning, bevidstheden om nonverbal kommunikation, og hvordan man stiller effektfulde spørgsmål. Ved at træne konflikthåndtering regelmæssigt kan både ledere og medarbejdere opbygge de nødvendige færdigheder til at håndtere konflikter effektivt i hverdagen. Dette skaber ikke kun en arbejdsplads hvor fastlåste og svære konflikter forebygges, men også en kultur, hvor konflikter kan ses som muligheder for forbedring og innovation, snarere end som forhindringer, der skal undgås. Regelmæssig træning og øvelse er nøglen til at mestre de komplekse dynamikker i konflikter og til at kunne håndtere dem med selvsikkerhed og kompetence.
Konfliktnedtrapning er en vigtig færdighed, især når man står over for en ophedet eller intens konflikt. Effektiv nedtrapning kræver en bevidst og målrettet tilgang. Nedenfor er nogle af de mest effektive metoder til at nedtrappe en konflikt:
Når folk oplever sig hørt og forstået, vil stærk affekt ofte aftage, samtalen bliver roligere og man vil blive bedre i stand til at lytte til modpartens side af sagen. Giv den anden person plads til at udtrykke deres synspunkter uden at afbryde med dine perspektiver, men stil i stedet et par forståelsesspørgsmål. Aktiv lytning viser respekt og kan bidrage til at dæmpe intensiteten i konflikten.
Din egen adfærd kan påvirke konfliktens intensitet. Ved at bevare roen kropsligt og et roligt tempo i samtalen kan du signalere, at situationen ikke behøver at eskalere yderligere. Din ro kan fungere som en stabiliserende faktor for alle involverede parter.
Undgå at bruge ord, der kan opfattes som beskyldende, dømmende eller konfronterende. Prøv i stedet at formulere dine synspunkter på en neutral måde. Neutral kommunikation hjælper med at reducere defensivitet og fremmer en mere åben dialog.
Anerkend de følelser, som begge parter oplever, uden at tage stilling til, hvem der har ret. Det kan være nok at sige: "Det lyder til, at det her er meget vigtigt for dig." Ved at validere følelserne kan du hjælpe med at reducere spændinger og åbne op for løsninger.
Konflikter er en naturlig del af samarbejdet i enhver organisation. Selvom de kan være udfordrende, kan de også være en kilde til vækst og forbedring, hvis de undersøges og vi formår at lære af dem. De er ikke så sjældent trædesten til udvikling af samarbejdsrelationerne, organisationen og resultatskabelsen. Her er tre nøgleårsager til, hvorfor ledere bør prioritere konflikthåndtering i ledelsesudvikling:
Ulmende konflikter eller konflikter i lys luge kan skabe forstyrrelser, forringet trivsel, mistillid og nedsætter produktiviteten. Ved at have klare strategier for konfliktløsning kan ledere minimere disse forstyrrelser, opbygge tilliden, hjælpe samarbejdsrelationerne og sikre, at teamet kan fortsætte med at arbejde effektivt og målrettet.
Når konflikter ignoreres eller ikke adresseres ordentligt, har de en tendens til at eskalere og skabe større problemer. Dette kan skade teamets trivsel, tillid, moral og det generelle arbejdsmiljø. En proaktiv tilgang til konflikthåndtering hjælper med at forebygge eskalering og bevarer et positivt og produktivt arbejdsmiljø.
Effektiv konflikthåndtering bidrager til at opbygge en stærk og støttende organisationskultur. Når ledere og andre vigtige aktører aktivt arbejder med konflikter, signaleres et engagement i at skabe en arbejdsplads, hvor åben kommunikation og respekt er i højsædet. Dette kan føre til højere jobtilfredshed, engagement og højne samarbejdskapaciteten.
Ved at udvikle og anvende færdigheder i konflikthåndtering kan ledere ikke kun løse problemer mere effektivt, men også styrke teamets sammenhold og fremme en sundere arbejdskultur.
At deltage i et konflikthåndteringskursus er en værdifuld investering i din professionelle udvikling. Uoverensstemmelser er en del af hverdagen i det organisatoriske liv, og at kunne håndtere konflikter konstruktivt påvirker dine relationer, produktiviteten og trivslen positivt. Kurset giver dig indsigt i konflikthåndteringsteorien og praktiske øvelser, der simulerer dagligdagens situationer. Du vil lære at analysere en konfliktsituation, få kommunikationsteknikker, træne konfliktcoaching, arbejde med metodikker til at vejlede i konflikt og metoder til at arbejde med konflikter som en del af samarbejdet.
I UKON er vi et forskende organisationspsykologisk konsulenthus med lange erfaring ift. at hjælpe organisationer, ledelsesteams, ledere og medarbejdergrupper med at navigere i konflikter, når ambitionen er organisationsudvikling. Kontakt os for yderligere information og for at få skræddersyet rådgivning, der kan hjælpe dig med at bruge konflikthåndterende praksisser i din organisation.
Spørgsmål
Hvad er god konflikthåndtering?
Hvordan håndterer man konflikter?
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse.
Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres, eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse.
Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse.
Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse. Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på Linkedin
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på:
Linkedin
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på:
Linkedin
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på:
Linkedin
© 2024 UKON – Human results.
All rights reserved.