Personligt lederskab er faktisk ikke kun for ledere. Ethvert menneske vil have glæde af at forholde sig aktivt sit personlige lederskab. Det handler nemlig om at agere i tråd med ens egne værdier, holdninger og personlighed. Med andre ord, at vi lever med integritet. Det har signifikante positive konsekvenser for mennesket selv og dets omverden, som vi vil uddybe løbende i denne tekst.
For en leder, vil det indebære at være autentisk og ægte i sin ledelse – både over for sig selv og over for andre. Det har potentialet til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig sete, hørte og værdsatte. Nøglen til personligt lederskab ligger i at have en dyb forståelse for sig selv som leder, inklusive ens styrker, svagheder, værdier og motivationsfaktorer.
Den indre dimension drejer sig om vores tanke- og følelsesliv. Hvordan er vores indre dialog? Hvilke følelser er den indre dialog med til at skabe? Hvordan formår vi at håndtere vores følelser? Vi ved fra den kognitive coaching, at vores tanker påvirker vores følelser og at vores følelser påvirker vores tanker. Det giver os chancen for at være en aktiv spiller i vores indre liv.
Det ydre personlige lederskab drejer sig om vores ydre reaktioner og adfærd: Den måde du går i kontakt med din omverden. Hvordan reagerer du overfor din omverden? Handler du i tråd med dine værdier? Hvad ville man kunne se, hvis man optog dig på video?Fælles for det indre og det ydre personlige lederskab ligger en forståelse af, at vi kan betragte vores liv som en serie af impulser og reaktioner (jf. nedenstående model):
At være en effektiv leder kræver mere end blot at have og anvende autoritet og magt. Det kræver et dybt kendskab til sig selv og ens ledelsesstil, samt evnen til at inspirere og motivere ens omverden. Dette er kernen i personligt lederskab - evnen til at bruge sig selv som det primære værktøj til at opnå succes i ledelsesrollen. I denne tekst vil vi udforske begrebet personligt lederskab fra flere vinkler, herunder anerkendt ledelsesteori og forskning, og give dig praktiske værktøjer til at udvikle og styrke dit eget personlige lederskab
Personligt lederskab er afgørende af flere grunde. Ledere med et stærkt personligt lederskab bidrager til en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan trives og være engagerede. Når ledere viser deres sande jeg og er åbne omkring deres fejl og mangler, kan de opbygge tillid blandt deres medarbejdere, hvilket fører til øget motivation, kreativitet og produktivitet. Det personlige lederskab er således en effektiv måde at opbygge et stærkt følgeskab blandt medarbejderne.
Et stærkt personligt lederskab hjælper med at forebygge stress og udbrændthed hos både ledere og medarbejdere. Ved at være autentisk og ærlig omkring egne behov og grænser, kan ledere skabe en kultur, hvor det er acceptabelt at sige fra - og tage vare på sig selv og sine kolleger. Dette bidrager til at skabe en sund og bæredygtig arbejdsplads, hvor medarbejderne kan trives og udvikle sig både personligt og professionelt.
Det personlige lederskab har både en indre og en ydre dimension.
Den indre dimension drejer sig om vores tanke- og følelsesliv. Hvordan er vores indre dialog? Hvilke følelser er den indre dialog med til at skabe? Hvordan formår vi at håndtere vores følelser? Vi ved fra den kognitive coaching, at vores tanker påvirker vores følelser og at vores følelser påvirker vores tanker. Det giver os chancen for at være en aktiv spiller i vores indre liv.
Der er en række hændelser som typisk vil hjælpe os med at forstå vores indre personlige lederskab bedre. Observér fx dig selv næste gang du laver en fejl: Hvad siger du til dig selv? Hvilke følelser bliver aktiveret i dig? Skyld? Skam? Nogen vil give sig selv voksenskældud i timevis i deres tanker – i en grad de aldrig ville udsætte andre for. Vi kunne kalde stemmen ”den indre sure klasselærer”. Andre ville sige ”pyt” og anerkende fejl som en naturlig forudsætning for handling og fremdrift. Mennesker med et stærkt personligt lederskab vil forholde sig aktivt til hvilken reaktion, der vil være i tråd med deres værdier og kontinuerligt øve sig i at have netop den reaktion. Første skridt er at blive bevidst når ”den indre sure klasselærer” går i gang. Når vi opdager at vores indre liv har bevæget sig i en uønsket retning, har vi en unik mulighed til at spørge os selv ”Hvordan skal jeg håndtere det her, hvis jeg skal håndtere det i tråd med mine værdier?”.
En anden hændelse som typisk kan hjælpe os med at forstå vores indre personlige lederskab er vores reaktion og håndtering af kritik og modgang. Prøv igen at observere dig selv. Måske i din hukommelse eller næste gang du møder kritik eller modgang. Hvad sker der inde i dig nu?
Det ydre personlige lederskab drejer sig om vores ydre reaktioner og adfærd: Den måde du går i kontakt med din omverden. Hvordan reagerer du overfor din omverden? Handler du i tråd med dine værdier? Hvad ville man kunne se, hvis man optog dig på video?
Fælles for det indre og det ydre personlige lederskab ligger en forståelse af, at vi kan betragte vores liv som en serie af impulser og reaktioner
Et eksempel: Du har netop fået nyheden om en politisk beslutning som vil begrænse jeres resurser fremover. IMPULS = Nyheden. Hvad er din REAKTION? Går du til dine medarbejdere og deler din frustration over politikerne og sukker håbløst og opgivende ud i rummet? Ser du det som et grundvilkår og sætter dig for at få det bedste ud af situationen og hører dig selv sige ”Vi har fået en udfordring. Er I klar på løse den med mig?”. Måske at du uger forinden havde siddet i ledelsessparring og besluttet dig for at positivitet skulle være en af dine grundværdier som leder. Her ville den sidste REAKTION på eksemplets IMPULS udvise det stærkeste personlige lederskab. I dette perspektiv kan vi med fordel udbygge modellen og inkludere en kerneforståelse i det personlige lederskab, nemlig ”friheden til at vælge”:
Netop når vi erkender, at vi har et ansvar og en mulighed for at vælge vores REAKTION på en IMPULS, træder vi ind i vores personlige lederskab – hvad end det er en indre eller en ydre reaktion.
3 konkrete værktøjer:
Formulering af En Personlig Vision
Et vigtigt første skridt i styrkelsen af sit personlige lederskab er at forholde sig til sin personlige vision. Hvem vil du gerne være som leder? Vi ved fra forskningen at ledere med en klar og inspirerende vision er mere effektive til at motivere og inspirere deres medarbejdere til at nå fælles mål. En af de mest kendte teorier på dette område er "visionær ledelse", udviklet af bl.a. Warren Bennis og Burt Nanus.
Konkret værktøj:
Formuler en realistisk og inspirerende vision for dig selv som leder – og del den med din omverden på en måde, så de kan mærke dig. Følgende spørgsmål kan måske hjælpe dig:
Hvad er dine kerneværdier?
Hvad er dine mål?
Hvad kan din omverden forvente af dig?
Hvad er succes for dig?
Hvad har du brug for hjælp til?
Selvreflektion og Selvindsigt
Selvreflektion og selvindsigt er afgørende for udviklingen af personligt lederskab. En af de mest anerkendte teorier på dette område er transformationel ledelsesteori, bl.a. udviklet af James MacGregor Burns og Bernard Bass. Transformationel ledelse indebærer en dyb forståelse for ens egen personlighed, værdier og motivation, og det er denne selvrefleksion, der gør det muligt for ledere at inspirere og motivere deres team til at nå deres fulde potentiale.
Konkrete værktøj - selvindsigt:
Du kan opnå en større selvindsigt ved at opsøge feedback og derigennem få hjælp til at få belyst de sider af dig selv, som du ikke kan se – dem har vi alle. Næste gang I har et møde, kan du bede dine kollegaer give dig feedback på specifikke dele af dit lederskab eller din adfærd: din kommunikation, din tidsstyring, den stemning du er med til at sætte i rummet osv. – Bestil gerne feedbacken inden I starter, så de kan være bevidste i deres fokus undervejs. Og husk at feedback er en gave du frit kan vælge om du vil kaste over højre skulder eller tage med dig videre.
Konkrete værktøj - selvrefleksion:
Du kan skabe et rum for selvreflektion ved ugentlig (måske sidst på ugen) at afsætte 15 minutter (måske om morgenen) og stille dig selv følgende 2 spørgsmål:
1) ”Hvor er jeg lykkes godt med at være og handle i tråd med min personlige vision (fra forrige afsnit)?”
2) ”Hvor kan jeg med fordel øve mig på at justere min adfærd (indre og/eller ydre) så den i højere grad er i tråd med min personlige vision?”
Skriv evt. svarende ned i din notesbog og følg din udvikling.
Dit ydre personlige lederskab:
Din evne til at opbygge relationer og tillid har en nær relation til dit personlige lederskab. Og det er ikke helt uvæsentligt. Forskningen viser nemlig tydeligt, at tillid er en af de vigtigste faktorer for succes i ledelsesrollen. Ledere, der formår at opbygge tillid og relationer med deres team, er mere effektive til at motivere og inspirere deres medarbejdere og skabe et positivt arbejdsmiljø. En af de mest anerkendte teorier på dette område er relationel ledelse, bl.a. udviklet af Mary Uhl-Bien og Sonia Ospina. Relationel ledelse fokuserer på betydningen af at opbygge tillid og relationer med ens medarbejdere og skabe et klima af gensidig respekt og støtte. Også Patrick Lencionis forskning bekræfter tillidens fundamentale betydning for høj performance.
Der ligger en unik mulighed for dig til at følge din udvikling i dit personlige lederskab ved at se på din evne til at opbygge relationer og skabe tillid.
Dit indre personlige lederskab:
Efterhånden som du styrker dit indre personlige lederskab, vil du formodentlig opleve en større trivsel gennem en bedre relation til dig selv. Du vil gennem din selvreflektion (og feedback) opdage at du i højere og højere grad handler i tråd med det menneske/den leder du gerne vil være. Du vil måske opleve at du bliver bedre og bedre til at holde dine løfter til dig selv og derved også opbygge en større tillid til dig selv.
I sidste ende er det kun dig selv, som kan afgøre hvad et stærkt personligt lederskab er for dig. Hvis vi ser på teorien vil følgende være eksempler på tegn på et stærkt personligt lederskab:
· Du tør være dig selv (og er det)
· Du holder hvad du lover – over for dig selv og andre
· Du har en sund indre dialog
· Du er tillidsskabende
· Du er modstandsdygtig
· Du kommunikerer konstruktivt og effektivt
· Du agerer i tråd med dine værdier
Hvor er du lige nu ift. hvor du drømmer om at være? En ting er sikkert. At prioritere dit personlige lederskab vil både glæde dig selv, dine nærmeste og din organisation.
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse.
Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres, eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse.
Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse.
Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse. Vi hjælper ledere, når ambitiøse mål skal realiseres eller når svære udfordringer begrænser organisationens fremdrift.
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på Linkedin
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på:
Linkedin
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på:
Linkedin
info@ukon.dk
+45 86261366
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Aarhus N
Sankt Knuds Vej 25
1903 Frederiksberg C
CVR nr. 45073130
Find os på:
Linkedin
© 2024 UKON – Human results.
All rights reserved.